Beredskabsstyrelsen

, . - A B C D E F G H I K L M N O P R S T U V Æ Ø Å

S

Sensibiliserende Allergifremkaldende.

Shock Medicinsk udtryk for pludseligt blodtryksfald, eventuelt med besvimelse til følge.

Signalord I GHS systemet indgår der to forskellige signalord. For meget farlige stoffer anvendes signalordet Fare mens de mindre farlige stoffer mærkes med Advarsel. Signalordene ledsages af nogle farebeskrivelser, som beskriver hvilke farer der er tale om for de forskellige stoffer.

Sikkerhedsafstand Sikkerhedsafstanden er afstanden mellem spild af et farligt stof og den omkreds, som afgrænser fareområdet.

Området inden for sikkerhedsafstanden kaldes fareområdet. I fareområdet kan særlige forholdsregler vedrørende beskyttelse af personer mod udslip af dampe fra stoffer, der er farlige at indånde, være nødvendige

IIndsatsmandskabets arbejde inden for sikkerhedsafstanden forudsætter brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til, om der arbejdes i direkte kontakt med det kemiske stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden direkte kontakt.

Ubeskyttede personer inden for sikkerhedsafstanden skal fjernes, mens beboere i området bør opholde sig indendøre med vinduer og døre lukkede. Ved særligt høje koncentrationer af stoffer, der er farlige at indånde, og ved udstrømning af antændelige dampe eller anden form for brand- eller eksplosionsfare, kan det være nødvendigt at foretage evakuering ud af fareområdet.

Ved oplysning om sikkerhedsafstand er der søgt taget højde for stoffets farlighed og udslippets omfang svarende til et mindre spild, mens det ikke er muligt at inddrage særlige forhold ved den omgivende situation. Dette understreger, at de oplyste sikkerhedsafstande skal betragtes som minimumsvejledning.

Det er ikke muligt at oplyse størrelsen af et mindre spild i kg eller liter. Som rettesnor kan det oplyses, at mindre spild ofte vil være spild fra én mindre enhed eller en mindre utæthed fra én større enhed, mens spild fra én større enhed eller fra flere mindre enheder sædvanligvis vil være et større spild.

Som udgangspunkt er den vejledende mindste sikkerhedsafstand fastsat ud fra stoffets primære fare. Disse generelle retningslinjer for mindste sikkerhedsafstand kan tillige overføres på stoffer, der ikke er nævnt i IK.

1000 m: Ved eksplosionsfare.

300 m: Eksplosive stoffer
300 m: Giftige fordråbede gasser
300 m: Ætsende fordråbede gasser

100 m: Begrænset fare for masseeksplosion
100 m: Brandfarlige gasser
100 m: Giftige gasser
100 m: Oxiderende gasser
100 m: Tetracarbonylnikkel
100 m: Ved dannelse af sundhedsfarlige gasser
100 m: Ætsende gasser

50 m: Brandfarlige væsker
50 m: Fordråbede gasser uden andre farer
50 m: Giftige væsker
50 m: Oxiderende væsker
50 m: Radioaktive stoffer
50 m: Smelte af brandfarlige faste stoffer
50 m: Smelte af giftige faste stoffer
50 m: Smelte af ætsende faste stoffer
50 m: Varme- og stødfølsomme, organiske peroxider
50 m: Ved dannelse af brandfarlige gasser
50 m: Ætsende væsker

10 m: Brandfarlige faste stoffer
10 m: Giftige faste stoffer
10 m: Komprimerede gasser uden andre farer
10 m: Kølede gasser uden andre farer
10 m: Oxiderende faste stoffer
10 m: Smittefarlige stoffer
10 m: Væsker med lav brandfare
10 m: Væsker med lav sundhedsfare
10 m: Ætsende faste stoffer

I praksis indgår følgende elementer i vurderingen af en indsats ved et spild med et kemisk stof: Den omgivende situation, stoffets farlighed og udslippets omfang. Dette understreger, at spildets størrelse kun er én af flere vigtige faktorer, der indgår i grundlaget for vurderingen ved indsatsen.
I indsatskortene angives mindste sikkerhedsafstand (fx Mindst 50 m) ved et mindre spild af et stof.
Grænsen for sikkerhedsafstanden bør være afmærket og kan i praksis på visse strækninger være sammenfaldende med den indre afspærring omkring skadestedet. Skadestedet kan med fordel etableres så tilpas stort, at redningsberedskabet har plads nok uden for fareområdet, men stadig inden for indre afspærring, til eksempelvis placering af køretøjer.

Sikkerhedslåg Sikkerhedslåget tillader en løbende reduktion af et overtryk i beholderen.
Der anvendes beholdere forsynet med sikkerhedslåg, fx palletanke, når der er fare for dannelse af et overtryk, der kan medføre beholdersprængning.

Sikkerhedsspuns Sikkerhedsspunsen tillader en løbende reduktion af et overtryk i beholderen.
Der anvendes beholdere, fx jern- eller plasttromler, forsynet med sikkerhedsspuns, når der er fare for dannelse af et overtryk, der kan medføre beholdersprængning.

Skadelig for vandmiljøet Betegnelsen »Skadelig for vandmiljøet« anvendes bl.a. om stoffer eller produkter, der ikke er klassificeret for miljøvirkninger i den officielle klassificering af farlige stoffer, men som er klassificeret i ADR som vandforurenende eller mærket "Marine pollutant" i IMDG.

Skadested Skadestedet er det område eller den lokalitet, hvor der er indtruffet en skade, og hvor der er behov for indsættelse af primært redningsberedskabet. Skadestedet, der afgrænses af den indre afspærring, er indsatsleder-redningsberedskabs ansvarsområde.
Indsatsleder-redningsberedskab har ansvaret for alle indsatte styrkers sikkerhed inden for indre afspærring. På skadestedet inden for indre afspærring vil en del af området være defineret som fareområde med særlige krav til personligt beskyttelsesudstyr. Der kan desuden efter indsatsleder-redningsberedskabs anvisninger være krav om personligt beskyttelsesudstyr på skadestedet generelt, eksempelvis hjelm og sikkerhedsfodtøj.

Skilt Skilt er et andet ord for orange skilt. Skiltet skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og stofidentifikationsnummer.

Skum Skum anbefales generelt til dækning af brandbarlige væsker med henblik på at sikre mod antændelse henholdsvis at slukke branden.
Alkoholbestandigt skum anbefales til dækning af brandfarlige væsker, der nedbryder almindeligt skum. Angivelsen af alkoholbestandigt skum står i parantes for at understrege, at det er det mest velegnede, men at mangel på denne type skum ikke udelukker forsøg med almindeligt skum.

Slukningsmidler Egnede slukningsmidler angives i en prioriteret rækkefølge. Det førstnævnte slukningsmiddel vil således udfra et kemisk synspunkt være det mest velegnede. Hvilket middel, der skal anvendes ved en aktuel indsats, vil dog afhænge af brandens størrelse, tilgængelige slukningsmidler samt af, hvad der i øvrigt brænder. Mindre brande kan således oftest slukkes med pulver eller kulsyresne uafhængigt af, hvad der brænder. Når vand er angivet som slukningsmiddel, skal vandtåge anvendes.

Slukningsvand De lokale miljømyndigheder må i det konkrete tilfælde rådgive om håndteringen af det opsamlede slukningsvand.

Smelte Fast stof ved en temperatur over smeltepunktet.

Smeltepunkt Den temperatur (angivet i °C), ved hvilken et stof overgår fra fast tilstand til væsketilstand ved et tryk på 101,3 kPa.

Spasmolytika Krampeløsende lægemidler.

Specielle risici Fysisk-kemiske samt kemiske egenskaber, der kan have betydning ved et kemikalieuheld, og som ikke er nævnt under andre af de farlige egenskaber.

Stabiliseret Stabilisering er hindring eller hæmning af en uønsket kemisk reaktion fx en omdannelse eller en nedbrydning. Det sker typisk ved tilsætning af et stof (en stabilisator). I visse sammenhænge bruges stabiliseret synonymt med inhiberet.

Stabilt sideleje Stabilt sideleje er en særlig liggestilling, der sikrer den tilskadekomne frie luftveje, så evt. opkast ikke blokerer luftvejene, og samtidig sørger stabilt sideleje for, at den bevidstløse person ikke ruller rundt. Stabilt sideleje benyttes primært, når du er nødt til at forlade en person, der trækker vejret normalt, eller hvis der er forhold der gør, at det er mest hensigtsmæssigt at lejre personen på siden. Stabilt sideleje afløser aflåst sideleje, men begge metoder er stadig fuldt anvendelige.

Stenose Forsnævring.

Stærk base Stærke baser er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 12. Eksempler på stærke baser er:
- Kaliumhydroxid
- Natriumhydroxid.
Baser forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan baser reagere voldsomt og under varmeudvikling med syrer og andre stoffer med sur reaktion, eksempelvis syrechlorider (fx benzoylchlorid).

Stærk syre Stærke syrer er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er højst 2. Eksempler på stærke syrer er:
- Hydrogenbromid
- Hydrogenfluorid
- Saltsyre
- Saltpetersyre
- Svovlsyre.
Syrer forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan syrer reagere voldsomt og under varmeudvikling med baser fx natriumhydroxid.

Stærkt oxidationsmiddel Stoffer, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof, eksempelvis:
- Ammoniumnitrat
- Chromtrioxid
- Natriumperoxid
- Nitrogendioxid
- Ozon.
Oxidationsmidler er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt antænde brandbart materiale. Oxidationsprocessen kan forløbe under stor voldsomhed og varmeudvikling.

Stærkt reduktionsmiddel Stoffer, der ved en kemisk reaktion reducerer et andet stof, eksempelvis:
- Arsin
- Diboran
- Hvidt phosphor
- Phosphin.
Reduktionsmidler reagerer voldsomt med oxidationsmidler. Reduktionsprocessen kan forløbe under stor voldsomhed og varmeudvikling.

Sublimere Når et stof sublimerer, går stoffet ved opvarmning direkte fra fast form over til dampform. For nogle stoffer kan der dog ved særlige forsøgsbetingelser bestemmes et smeltepunkt og eventuelt et kogepunkt.

Sundhedsfare Farer, som stoffer kan påføre mennesker fx ætsning af hud eller giftighed ved indtagelse.

Sundhedsskadelig Bruges i betydningen mindre giftig. Angives for stoffer, som er sundhedsskadelige i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Desuden betegnes stoffer, som alene har fået klassificeringen »meget giftig« eller »giftig« i relation til en sundhedsfare efter længere tids påvirkning også som sundhedsskadelige.

Sur reaktion Angives når pH i en vandig opløsning af stoffet er under 5. Se også under Syre.

Svage baser Svage baser er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 8 og højst 12. Det kan fx være anilin.

Svage syrer Svage syrer er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 2 og højst 6. Det kan fx være eddikesyre.

Symptomatisk behandling Behandlingsform som er rettet mod sygdommens symptomer, men ikke mod selve sygdommen.

Synker til bunds Stoffer, der er uopløselige i vand og samtidig har en massefylde på mere end 1,1 g per mL, antages at synke til bunds ved spild i vand.

Syre Syrer inddeles i stærke og svage syrer.
   Stærke syrer er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er højst 2. Det kan fx være saltsyre.
   Svage syrer er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 2 og højst 6. Det kan fx være eddikesyre.
   Syrer forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan syrer reagere voldsomt og under varmeudvikling med baser, fx natriumhydroxid.

, . - A B C D E F G H I K L M N O P R S T U V Æ Ø Å

Brug browserens "Tilbage"-knap for at komme tilbage til forrige side. Klik på den orange bjælke i toppen af siden for at komme tilbage til forsiden.

S
Sensibiliserende	Allergifremkaldende.
Shock	Medicinsk udtryk for pludseligt blodtryksfald, eventuelt med besvimelse til følge.
Signalord	I GHS systemet indgår der to forskellige signalord. For meget farlige stoffer anvendes signalordet Fare mens de mindre farlige stoffer mærkes med Advarsel. Signalordene ledsages af nogle farebeskrivelser, som beskriver hvilke farer der er tale om for de forskellige stoffer.
Sikkerhedsafstand	Sikkerhedsafstanden er afstanden mellem spild af et farligt stof og den omkreds, som afgrænser fareområdet. Området inden for sikkerhedsafstanden kaldes fareområdet. I fareområdet kan særlige forholdsregler vedrørende beskyttelse af personer mod udslip af dampe fra stoffer, der er farlige at indånde, være nødvendige IIndsatsmandskabets arbejde inden for sikkerhedsafstanden forudsætter brug af personligt beskyttelsesudstyr tilpasset spildets farlighed og under hensyntagen til, om der arbejdes i direkte kontakt med det kemiske stof eller blot inden for sikkerhedsafstanden uden direkte kontakt. Ubeskyttede personer inden for sikkerhedsafstanden skal fjernes, mens beboere i området bør opholde sig indendøre med vinduer og døre lukkede. Ved særligt høje koncentrationer af stoffer, der er farlige at indånde, og ved udstrømning af antændelige dampe eller anden form for brand- eller eksplosionsfare, kan det være nødvendigt at foretage evakuering ud af fareområdet. Ved oplysning om sikkerhedsafstand er der søgt taget højde for stoffets farlighed og udslippets omfang svarende til et mindre spild, mens det ikke er muligt at inddrage særlige forhold ved den omgivende situation. Dette understreger, at de oplyste sikkerhedsafstande skal betragtes som minimumsvejledning. Det er ikke muligt at oplyse størrelsen af et mindre spild i kg eller liter. Som rettesnor kan det oplyses, at mindre spild ofte vil være spild fra én mindre enhed eller en mindre utæthed fra én større enhed, mens spild fra én større enhed eller fra flere mindre enheder sædvanligvis vil være et større spild. Som udgangspunkt er den vejledende mindste sikkerhedsafstand fastsat ud fra stoffets primære fare. Disse generelle retningslinjer for mindste sikkerhedsafstand kan tillige overføres på stoffer, der ikke er nævnt i IK. 1000 m: Ved eksplosionsfare. 300 m: Eksplosive stoffer 300 m: Giftige fordråbede gasser 300 m: Ætsende fordråbede gasser 100 m: Begrænset fare for masseeksplosion 100 m: Brandfarlige gasser 100 m: Giftige gasser 100 m: Oxiderende gasser 100 m: Tetracarbonylnikkel 100 m: Ved dannelse af sundhedsfarlige gasser 100 m: Ætsende gasser 50 m: Brandfarlige væsker 50 m: Fordråbede gasser uden andre farer 50 m: Giftige væsker 50 m: Oxiderende væsker 50 m: Radioaktive stoffer 50 m: Smelte af brandfarlige faste stoffer 50 m: Smelte af giftige faste stoffer 50 m: Smelte af ætsende faste stoffer 50 m: Varme- og stødfølsomme, organiske peroxider 50 m: Ved dannelse af brandfarlige gasser 50 m: Ætsende væsker 10 m: Brandfarlige faste stoffer 10 m: Giftige faste stoffer 10 m: Komprimerede gasser uden andre farer 10 m: Kølede gasser uden andre farer 10 m: Oxiderende faste stoffer 10 m: Smittefarlige stoffer 10 m: Væsker med lav brandfare 10 m: Væsker med lav sundhedsfare 10 m: Ætsende faste stoffer I praksis indgår følgende elementer i vurderingen af en indsats ved et spild med et kemisk stof: Den omgivende situation, stoffets farlighed og udslippets omfang. Dette understreger, at spildets størrelse kun er én af flere vigtige faktorer, der indgår i grundlaget for vurderingen ved indsatsen. I indsatskortene angives mindste sikkerhedsafstand (fx Mindst 50 m) ved et mindre spild af et stof. Grænsen for sikkerhedsafstanden bør være afmærket og kan i praksis på visse strækninger være sammenfaldende med den indre afspærring omkring skadestedet. Skadestedet kan med fordel etableres så tilpas stort, at redningsberedskabet har plads nok uden for fareområdet, men stadig inden for indre afspærring, til eksempelvis placering af køretøjer.
Sikkerhedslåg	Sikkerhedslåget tillader en løbende reduktion af et overtryk i beholderen. Der anvendes beholdere forsynet med sikkerhedslåg, fx palletanke, når der er fare for dannelse af et overtryk, der kan medføre beholdersprængning.
Sikkerhedsspuns	Sikkerhedsspunsen tillader en løbende reduktion af et overtryk i beholderen. Der anvendes beholdere, fx jern- eller plasttromler, forsynet med sikkerhedsspuns, når der er fare for dannelse af et overtryk, der kan medføre beholdersprængning.
Skadelig for vandmiljøet	Betegnelsen »Skadelig for vandmiljøet« anvendes bl.a. om stoffer eller produkter, der ikke er klassificeret for miljøvirkninger i den officielle klassificering af farlige stoffer, men som er klassificeret i ADR som vandforurenende eller mærket "Marine pollutant" i IMDG.
Skadested	Skadestedet er det område eller den lokalitet, hvor der er indtruffet en skade, og hvor der er behov for indsættelse af primært redningsberedskabet. Skadestedet, der afgrænses af den indre afspærring, er indsatsleder-redningsberedskabs ansvarsområde. Indsatsleder-redningsberedskab har ansvaret for alle indsatte styrkers sikkerhed inden for indre afspærring. På skadestedet inden for indre afspærring vil en del af området være defineret som fareområde med særlige krav til personligt beskyttelsesudstyr. Der kan desuden efter indsatsleder-redningsberedskabs anvisninger være krav om personligt beskyttelsesudstyr på skadestedet generelt, eksempelvis hjelm og sikkerhedsfodtøj.
Skilt	Skilt er et andet ord for orange skilt. Skiltet skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og stofidentifikationsnummer.
Skum	Skum anbefales generelt til dækning af brandbarlige væsker med henblik på at sikre mod antændelse henholdsvis at slukke branden. Alkoholbestandigt skum anbefales til dækning af brandfarlige væsker, der nedbryder almindeligt skum. Angivelsen af alkoholbestandigt skum står i parantes for at understrege, at det er det mest velegnede, men at mangel på denne type skum ikke udelukker forsøg med almindeligt skum.
Slukningsmidler	Egnede slukningsmidler angives i en prioriteret rækkefølge. Det førstnævnte slukningsmiddel vil således udfra et kemisk synspunkt være det mest velegnede. Hvilket middel, der skal anvendes ved en aktuel indsats, vil dog afhænge af brandens størrelse, tilgængelige slukningsmidler samt af, hvad der i øvrigt brænder. Mindre brande kan således oftest slukkes med pulver eller kulsyresne uafhængigt af, hvad der brænder. Når vand er angivet som slukningsmiddel, skal vandtåge anvendes.
Slukningsvand	De lokale miljømyndigheder må i det konkrete tilfælde rådgive om håndteringen af det opsamlede slukningsvand.
Smelte	Fast stof ved en temperatur over smeltepunktet.
Smeltepunkt	Den temperatur (angivet i °C), ved hvilken et stof overgår fra fast tilstand til væsketilstand ved et tryk på 101,3 kPa.
Spasmolytika	Krampeløsende lægemidler.
Specielle risici	Fysisk-kemiske samt kemiske egenskaber, der kan have betydning ved et kemikalieuheld, og som ikke er nævnt under andre af de farlige egenskaber.
Stabiliseret	Stabilisering er hindring eller hæmning af en uønsket kemisk reaktion fx en omdannelse eller en nedbrydning. Det sker typisk ved tilsætning af et stof (en stabilisator). I visse sammenhænge bruges stabiliseret synonymt med inhiberet.
Stabilt sideleje	Stabilt sideleje er en særlig liggestilling, der sikrer den tilskadekomne frie luftveje, så evt. opkast ikke blokerer luftvejene, og samtidig sørger stabilt sideleje for, at den bevidstløse person ikke ruller rundt. Stabilt sideleje benyttes primært, når du er nødt til at forlade en person, der trækker vejret normalt, eller hvis der er forhold der gør, at det er mest hensigtsmæssigt at lejre personen på siden. Stabilt sideleje afløser aflåst sideleje, men begge metoder er stadig fuldt anvendelige.
Stenose	Forsnævring.
Stærk base	Stærke baser er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 12. Eksempler på stærke baser er: - Kaliumhydroxid - Natriumhydroxid. Baser forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan baser reagere voldsomt og under varmeudvikling med syrer og andre stoffer med sur reaktion, eksempelvis syrechlorider (fx benzoylchlorid).
Stærk syre	Stærke syrer er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er højst 2. Eksempler på stærke syrer er: - Hydrogenbromid - Hydrogenfluorid - Saltsyre - Saltpetersyre - Svovlsyre. Syrer forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan syrer reagere voldsomt og under varmeudvikling med baser fx natriumhydroxid.
Stærkt oxidationsmiddel	Stoffer, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof, eksempelvis: - Ammoniumnitrat - Chromtrioxid - Natriumperoxid - Nitrogendioxid - Ozon. Oxidationsmidler er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt antænde brandbart materiale. Oxidationsprocessen kan forløbe under stor voldsomhed og varmeudvikling.
Stærkt reduktionsmiddel	Stoffer, der ved en kemisk reaktion reducerer et andet stof, eksempelvis: - Arsin - Diboran - Hvidt phosphor - Phosphin. Reduktionsmidler reagerer voldsomt med oxidationsmidler. Reduktionsprocessen kan forløbe under stor voldsomhed og varmeudvikling.
Sublimere	Når et stof sublimerer, går stoffet ved opvarmning direkte fra fast form over til dampform. For nogle stoffer kan der dog ved særlige forsøgsbetingelser bestemmes et smeltepunkt og eventuelt et kogepunkt.
Sundhedsfare	Farer, som stoffer kan påføre mennesker fx ætsning af hud eller giftighed ved indtagelse.
Sundhedsskadelig	Bruges i betydningen mindre giftig. Angives for stoffer, som er sundhedsskadelige i henhold til farligt gods reglerne eller i den officielle klassificering af farlige stoffer eller i henhold til supplerende stofoplysninger fra anden litteratur. Desuden betegnes stoffer, som alene har fået klassificeringen »meget giftig« eller »giftig« i relation til en sundhedsfare efter længere tids påvirkning også som sundhedsskadelige.
Sur reaktion	Angives når pH i en vandig opløsning af stoffet er under 5. Se også under Syre.
Svage baser	Svage baser er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 8 og højst 12. Det kan fx være anilin.
Svage syrer	Svage syrer er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 2 og højst 6. Det kan fx være eddikesyre.
Symptomatisk behandling	Behandlingsform som er rettet mod sygdommens symptomer, men ikke mod selve sygdommen.
Synker til bunds	Stoffer, der er uopløselige i vand og samtidig har en massefylde på mere end 1,1 g per mL, antages at synke til bunds ved spild i vand.
Syre	Syrer inddeles i stærke og svage syrer. Stærke syrer er fuldstændigt ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er højst 2. Det kan fx være saltsyre. Svage syrer er delvist ioniserede i en vandig opløsning. pH i en opløsning af moderat koncentration er mindst 2 og højst 6. Det kan fx være eddikesyre. Syrer forårsager varmeudvikling ved reaktion med og opløsning i vand. Desuden kan syrer reagere voldsomt og under varmeudvikling med baser, fx natriumhydroxid.